• Bech-Bruun nyhed
  • 08. december 2017

Bech-Bruun vinder ved Mergermarket European M&A Award 2017

Bech-Bruun vandt i går aftes titlen som ’Denmark M&A Legal Adviser of the Year’, da Mergermarket afholdte den årlige Mergermarket European M&A Awards i London. I alt syv danske advokatvirksomheder var shortlistet i kategorien.

Mergermarket European M&A Award 2017 samler de dygtigste europæiske aktører inden for M&A i både den finansielle branche og advokatbranchen. Over 40 awards uddeles til de europæiske virksomheder, der inden for M&A i 2017 har formået at levere en helt særlig kreativ rådgivning på komplekse transaktioner. Bech-Bruun vandt i kategorien ’Denmark M&A Legal Adviser of the year’.    

“Vi er meget glade for at vinde denne pris. Vi stræber ved hver transaktion efter at sammensætte et hold, der gør det muligt at sikre, at vores klienter altid er i de bedste hænder. Og vi ser prisen som en anerkendelse af, at vi er lykkedes med det. Vi har til netop denne pris valgt at fremhæve to transaktioner i 2017, som vi mener viser både mangfoldigheden af vores M&A-praksis, og hvordan vi altid tænker og arbejder som én virksomhed i Bech-Bruun til gavn for den enkelte klient,” siger partner og faggruppeleder i M&A, Steen Rode. 

Bech-Bruun har i løbet af året bistået i flere store transaktioner. De to mest markante transaktioner, der er fremhævet til denne pris, omfatter hhv. Total S.A’s køb af Mærsk Olie og Gas A/S og aftalen mellem Ontario Teachers’ Pension Plan, ATP og Macquarie om aktiebesiddelsen i Københavns Lufthavne A/S. Begge transaktioner krævede et højt kvalificeret team fra flere specialområder og derved et tæt samarbejde på tværs af afdelinger i Bech-Bruun samt en stram processtyring, der er nødvendig for at håndtere transaktioner med så mange forskellige komplekse regulatoriske aspekter og processer. 

Bech-Bruun var i kategorien shortlistet sammen med Accura, DLA Piper, Gorrissen Federspiel, Kromann Reumert, Lundgrens og Plesner. 

 
Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik