• Bech-Bruun nyhed
  • 29. september 2017

Bech-Bruun styrker sin position som førende udbyder af rådgivning inden for legal compliance

Skærpet finansiel og persondataretlig regulering er blot nogle af de tendenser, der de seneste år har ført til et stigende fokus på legal compliance i private og offentlige organisationer. Bech-Bruun, som i forvejen er førende inden for området, står nu endnu stærkere med tilføringen af Mikkel Chislett og Egil Husum, som en del af Bech-Bruuns faggruppe, Corporate Compliance & Investigations. 

Den 1. september 2017 tiltrådte Egil Husum som senioradvokat i faggruppen, Corporate Compliance & Investigations (CCI), mens Mikkel Chislett tiltræder som senioradvokat den 1. november 2017. 

Egil Husum har i en lang årrække rådgivet offentlige og private organisationer om persondata- og forvaltningsret. Han har en fortid i blandt andet Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet, og de seneste 12 år i advokatbranchen. 

Mikkel Chislett kommer fra en stilling som Senior Audit Specialist i en stor dansk virksomhed, hvor han blandt andet har haft til opgave at påse virksomhedens overholdelse af implementerede compliance-programmer. Han har også i en årrække været ansat i den finansielle sektor og i Finanstilsynet. 

”Vi ser stadig, hvordan mange virksomheder mangler overblik over eksisterende forretningsgange og deres compliance-niveau og efterspørger hjælp til risikoanalyser, udarbejdelse og implementering af compliance-programmer samt assistance, når skaden er sket. Og behovet bliver ikke mindre. Både Mikkel og Egil har en unik viden om compliance fra vigtige områder. Mikkel har en indgående erfaring med compliance i nogle af landets førende virksomheder og den finansielle sektor, mens Egil har dyb indsigt i offentlig ret og myndigheder,” siger partner og faggruppeleder i CCI, Thomas Munk Rasmussen.

Faggruppen Corporate Compliance & Investigations (CCI) blev etableret i 2015 med det primære formål at hjælpe virksomheder med at minimere risikoen for manglende compliance. CCI tilbyder en ”one-stop-shop”- tilgang til compliance, interne undersøgelser, strafferetlige sager, hvidvask, persondata og en bred vifte af compliance-værktøjer, herunder risikoanalyser, udarbejdelse og implementering af compliance-programmer samt uddannelse af medarbejdere og ledere. 
 
Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik