• Bech-Bruun nyhed
  • 01. februar 2016

Ny partner med speciale i energibranchen

Bech-Bruuns partnerkreds har fået et nyt medlem: Peter Østergaard Nielsen – ekspert inden for koncipering og forhandling af komplicerede anlægskontrakter vedrørende bl.a. offshore projekter. 

Den 1. februar 2016 tiltræder Peter Østergaard Nielsen som partner i Bech-Bruun og vil med sin ekspertise inden for internationale kontrakter være med til at styrke Bech-Bruuns rådgivning i forbindelse med bl.a. etablering af og transaktioner med energiaktiver.

Peter Østergaard Nielsen har mange års erfaring som juridisk og kommerciel rådgiver inden for anlægskontrakter vedrørende offshore vind. Han har blandt andet tidligere markeret sig som Head of Legal Sourcing og Strategi Contracts hos DONG Energy og har herudover et godt kendskab til Bech-Bruun som tidligere advokatfuldmægtig i virksomheden.

”Det bliver et glædeligt gensyn. Energibranchen oplever i øjeblikket flere aktiviteter i forbindelse med omlægningen til vedvarende energi. Vi erfarer derfor en større efterspørgsel efter specialister, der kan rådgive om komplekse internationale kontrakter. Peter er en af Europas førende eksperter på området, og med sin store erfaring er jeg ikke i tvivl om, at han vil være med til at styrke Bech-Bruun på området,” siger managing partner, Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg  

Peter Østergaard Nielsen har betydelig erfaring med tunge kontraktprocesser, beskrivelse af de juridiske, kommercielle og strukturelle risici samt forhandling, strukturering og udarbejdelse af kontraktkomplekser for leverandør- og indkøbssiden.

I Bech-Bruun bliver han en del af faggruppen Offentlig Virksomhed og Branchetemaet Energi og herved en del af et team, der favner en række stærke profiler inden for området.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik