• Bech-Bruun nyhed
  • 17. juli 2014

Bech-Bruun i front på et M&A-marked i fremgang

Bech-Bruun indtager i første halvår 2014 førerpositionen, som den danske advokatvirksomhed, der har rådgivet ved flest virksomhedshandler herhjemme og i Norden. Det sker i et marked, der viser tegn på fremgang og øget aktivitet.

Der har været travlt på de globale, europæiske og nationale direktionsgange i første halvår 2014. En ny opgørelse fra det internationale bureau Mergermarket viser, at det globale marked for virksomhedshandler oplever stigende aktivitet tæt på niveauet før den finansielle krise.

Bech-Bruun har i en årrække specialiseret sig inden for M&A og har ligget øverst på Mergermarkets opgørelser både i 2013 og 2012, hvor stigningen i aktivitet for alvor tog fart. Ifølge Jacob Hjortshøj, bestyrelsesformand og M&A-partner i Bech-Bruun, tegner fremtiden både lys og stabil, når det gælder det danske marked for virksomhedshandler:

”Det internationale M&A-marked har i første halvår 2014 oplevet en kæmpe stigning. Der er nu tegn på, at denne udvikling også for alvor breder sig til Danmark, således at den længe ventede normalisering af markedet for virksomhedshandler forhåbentligt bliver en realitet. Den positive udvikling vil blive understøttet af, at danske virksomheder nyder stor interesse fra udlandet, ikke mindst fra private equity-fonde og andre finansielle købere, der generelt set har haft særdeles gode erfaringer med investeringer i Danmark. I samme retning taler den øgede udlånslyst hos bankerne, en historisk lav rente og optimismen på de internationale finansmarkeder. Vores pipeline og kendskab til kommende salgsprocesser indikerer, at normaliseringen kan blive en kendsgerning allerede dette efterår.”

På internationalt plan er der i særlig grad positive takter at spore. Ifølge Mergermarket er værdien af første halvårs virksomhedshandler på globalt plan i 2014 steget med 56 procent i forhold til samme periode sidste år. Det er næsten på niveau med 2007 og dermed før finanskrisen.

Værdien af Cross-Border M&A, det vil sige grænseoverskridende virksomhedshandler, på globalt plan er desuden den hidtil største siden andet halvår 2007 og udgør en stigning på rekordhøje 82 procent set i forhold til samme periode sidste år.  

På europæisk plan er der ligeledes tale om en tilbagevenden til niveauet før finanskrisen, og med en registreret værdi på 333 milliarder euro er værdien af virksomhedshandler i Europa for første halvår 2014 dermed den højest registrerede siden andet halvår 2008.

På det nordiske marked er der en behersket stigning på godt 3 procent med 554 transaktioner i første halvår 2014 mod 540 i samme periode sidste år. I Danmark er aktiviteten i første halvår 2014 med i alt 157 registrerede transaktioner på niveau med sidste års ligeledes 157 transaktioner. I år er det særligt en stor interesse fra udenlandske investorer, som bidrager til antallet af transaktioner. Hele 56 procent af de solgte danske virksomheder i første halvår af 2014 fik en udenlandsk ejer.

Med de positive takter på det europæiske marked, en god aktivitet herhjemme og en lovende pipeline er der dermed tegn på, at vi går et godt andet halvår i møde.

Bech-Bruun topper markedet
Med 29 danske virksomhedshandler i første halvår 2014 placerer Bech-Bruun sig igen i front på Mergermarkets opgørelse over de advokatvirksomheder, der har rådgivet ved flest virksomhedshandler.

På nordisk plan markerer Bech-Bruun sig også i front. 30 virksomhedshandler på det nordiske marked giver en placering på tredjepladsen over nordiske advokatvirksomheder.

Det er blandt andet rådgivning ved store virksomhedshandler såsom salget af Dansk Supermarked og Færch Plast samt købet af Profil Optik, der er med til at sikre Bech-Bruun førerpositionen på M&A-markedet.

Top 15 inden for M&A i Danmark

  1. Bech-Bruun (29 transaktioner)
  2. Kromann Reumert (23 transaktioner)
  3. Accura (20 transaktioner)
  4. Plesner (18 transaktioner)
  5. Rønne & Lundgren (16 transaktioner)
  6. Gorrissen Federspiel (14 transaktioner)
  7. Bruun & Hjejle (12 transaktioner)
  8. Moalem Weitemeyer Bendtsen (9 transaktioner)
  9. Linklaters (6 transaktioner)
  10. Watson, Farley & Williams (4 transaktioner)
  11. Roschier (4 transaktioner)
  12. Schjodt (4 transaktioner)
  13. Baker & McKenzie (3 transaktioner)
  14. Kirkland & Ellis (2 transaktioner)
  15. Hengeler Mueller (2 transaktioner)

Top 15 inden for M&A i Norden

  1. Vinge, N (47 transaktioner)
  2. Mannheimer Swartling, S (42 transaktioner)
  3. Bech-Bruun, DK (30 transaktioner)
  4. Schjødt, N (27 transaktioner)
  5. Roschier, F, S (23 transaktioner)
  6. Hannes Snellman, F, S, DK (23 transaktioner)
  7. Accura, DK (23 transaktioner)
  8. Kromann Reumert, DK (23 transaktioner)
  9. Wiersholm, N (22 transaktioner)
  10. Wikborg Rein & Co, N (20 transaktioner)
  11. Thommessen, N (18 transaktioner)
  12. Plesner, DK (18 transaktioner)
  13. White & Case,  US (17 transaktioner)
  14. Advokatfirman Lindahl, S (17 transaktioner)
  15. Rønne & Lundgren, DK (16 transaktioner)

Læs mere
Ny topplacering til Bech-Bruun på M&A-markedet (17. januar 2014)

Bech-Bruun topper det nordiske M&A-marked i 2012 (14. januar 2013)

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik