• Bech-Bruun nyhed
  • 21. juni 2013

Kinesisk investordelegation besøger Grønland

Den 3. til 6. juli 2013 besøger en investordelegation af førende kinesiske mineselskaber og investeringsbanker Grønland for at afsøge konkrete investeringsmuligheder. Turen er arrangeret af Bech-Bruun og Greenland Invest.

Grønlands mine-, olie- og gassektorer er under hastig udvikling, og det samme er forretningsmulighederne inden for disse områder. Investorer og mineselskaber fra det meste af verden er interesserede i at få del i Grønlands underjordiske skatkammer, der gemmer på uudnyttede og endnu ukendte mængder af jern, uran, rubiner og de sjældne jordarters metaller.

Den 2. juli 2013 afholder Bech-Bruun og Dansk Industri (DI) et seminar, der skal introducere kinesiske mineselskaber og investorer til medlemmer af DI, før de fra den 3. til den 6. juni rejser til Nuuk i Grønland for at undersøge potentielle investeringsmuligheder.

Den kinesiske delegation tæller cirka 20 deltagere, herunder den kinesiske statsbank China Development Bank og de kinesiske mineselskaber Shandong Far East Mining Group og Hubei Nonferrous Metals Holding Group.

Møder med myndigheder og erhvervslivet
”Alle deltagervirksomhederne sender repræsentanter fra deres allerøverste ledelse. Turen er tilrettelagt med det formål at give et overblik over de juridiske rammer, Grønlands ambitioner på mineområdet og selvfølgelig over konkrete forretningsmuligheder”, fortæller partner i Bech-Bruun Søren Meisling, der står i spidsen for grønlandsturen sammen med kinesisk juridisk medarbejder Jingjing Su. Det tætpakkede program byder blandt andet på møder med ministre i Landsstyret og Råstofstyrelsen og medlemmer af Grønlands erhvervsliv, der er arrangeret af Greenland Invest.

Bech-Bruun har inden for de seneste år etableret en Chinese Desk og et repræsentationskontor i Shanghai for bedst muligt at kunne rådgive danske og kinesiske klienter om de muligheder, der følger med Kinas seneste femårs plan, som blandt andet har fokus på øgede investeringer i udlandet. Senest har Bech-Bruum etableret en Greenlandic Desk, der hjælper internationale virksomheder, herunder kinesiske, canadiske og australske mineselskaber, med at udnytte forretningsmuligheder i Grønland.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • New York

    412 W 15th Street, 15th Floor,
    New York 10011

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik