• Bech-Bruun nyhed
  • 20. december 2013

Bech-Bruun styrker sit fokus på kontraktret, immaterialret samt sø- og transportret

Den 1. januar 2014 bliver advokaterne Sidsel Marie Kristensen, Johannes Grove Nielsen og Mikkel Friis Rossa nye partnere i Bech-Bruun.

Når advokaterne Sidsel Marie Kristensen, Johannes Grove Nielsen og Mikkel Friis Rossa fra den 1. januar 2014 bliver nye partnere i Bech-Bruun, så styrker advokatvirksomheden samtidig sin satsning på kontraktret, immaterialret samt sø- og transportret.

Sidsel Marie Kristensen
Sidsel Marie Kristensen beskæftiger sig primært med kommercielle kontrakter og internationale retsforhold, herunder større leveranceaftaler, turnkey-, BOT-, og FIDIC-kontrakter. Hun har desuden indgående kendskab til aftaleforhold vedrørende agenter og eneforhandlere. Sidsel rådgiver en række danske og internationale virksomheder, og hun sidder i brancheorganisationen Vindmølleindustrien samt Offshore Center Danmark. Hun har betydelig undervisningserfaring herunder som ekstern lektor på Aarhus Universitet samt med afholdelse af seminarer og kurser for virksomheder inden for kontraktret og internationale retsforhold.

Johannes Grove Nielsen
Johannes Grove Nielsen beskæftiger sig med alle aspekter af sø- og transportret samt offshore – herunder køb og salg, certepartier mv., ligesom han behandler sager om skade eller bortkomst af gods til søs, på vej eller i luften. Han er en erfaren procedør – særligt inden for erstatningsret vedrørende sø- og transportsektoren, almindelige erhvervsretlige tvister samt insolvens. Johannes bistår primært større danske og udenlandske erhvervsklienter, herunder rederier, P&I-klubber og forsikringsselskaber. Johannes er desuden en del af Bech-Bruuns Cross-Border Insolvency Shipping Team. Han har særlig erfaring med de amerikanske chapter 11 og 15-regler og har som Danmarks eneste praktiserende søretsadvokat gennemført CBS’ MBA i Shipping & Logistics.

Mikkel Friis Rossa
Mikkel Friis Rossa har stor erfaring med IPR-kontrakter, udarbejdelse og implementering af IPR-strategier og compliance-programmer samt clearing af markedsføringskampagner, herunder rådgivning om fødevareret. Han har igennem en årrække rådgivet større danske og internationale virksomheder om franchising og licensaftaler, ligesom han har betydelig erfaring med varemærke-, ophavs- og designretlige krænkelsessager. I 2011 erhvervede han en LLM specialiseret i IPR fra Queen Mary, University of London. Udover at være en erfaren foredragsholder har han undervist i fagene Markedsret og Ophavsret på den juridiske kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik