• Bech-Bruun nyhed
  • 10. december 2012

Entreprenørskab i Kenya

To Bech-Bruun partnere er hjemvendt fra Kenya, hvor de har hjulpet og coachet kenyanske iværksættere og deres start-up virksomheder med at opbygge en levedygtig forretning.

Det er en klassisk debat at tale traditionel nødhjælp versus hjælp til selvhjælp. Kresten Buch, initiativtager til 88 mph, der er en social platform med det formål at skabe kontakt mellem kenyanske entreprenører og mentorer fra hele verden, mener, at den mest bæredygtige udvikling sker ved at videregive kompetencer. På hans og Quartz+Co’s initiativ tog en række danske specialister og erhvervsledere fra blandt andre Bech-Bruun, Quartz+Co, BDO, Novo Nordisk, Grundfos, COOP og Lego derfor til Kenyas hovedstad Nairobi for at gøre, hvad de gør bedst - nemlig at rådgive virksomheder om, hvordan de bedst håndterer de udfordringer, som de står overfor.

Kenya oplever, ligesom mange andre lande i regionen, en hastigt voksende scene for virksomheder drevet frem af unge, entreprenante afrikanere, der er stærkt optimistiske for fremtiden og de muligheder, som særligt mobiltelefoniteknologien byder på.

De otte deltagende kenyanske start-up virksomheder havde således alle deres forretningsidé funderet i mobiltelefoniteknologien. Forretningsidéerne var alle gode og fremsynede, men virksomhederne var på et meget tidligt stadie og havde behov både for kapital, for at udvikle deres produkter og for at få kategoriseret og prioriteret de udfordringer, som de hver især stod over for, og som det var nødvendigt på den korte bane at finde en løsning på for at kunne overleve i det konkurrenceprægede marked, som Kenya også er.

Fra første dag i Kenya (og med intensiv forberedelse inden afgang), kastede de deltagende mentorer sig derfor ud i opgaven og fik dyb indsigt i de enkelte virksomheder. Med denne indsigt og gennem dialog og sparring med og coaching af de enkelte virksomheder og deres stiftere/ejere lykkedes mentorerne med at fintune forretningsmodeller, forberede overbevisende investorpræsentationer og få rettet fokus på nødvendige indsatsområder.  

Bech-Bruun har i mange år haft fokus på forretningsdrevet CSR, hvor vi ved at gøre, hvad vi er bedst til, hjælper virksomheder og organisationer med at overkomme de udfordringer, de står overfor. Vores fokus på udvikling i Afrika er derfor heller ikke noget nyt, da vi over de sidste fem år i samarbejde med Red Barnet har haft fokus på skolegang og uddannelse og blandt andet bygget to skoler.

Partnerne Thomas Gjøl-Trønning og Simon Milthers håber på at tage turen igen til næste år og har fået en forstærket tro på, at Afrika med en smule hjælp til selvhjælp er godt på vej til at opnå bæredygtig udvikling.  

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik