Accept af cookies på bechbruun.com

bechbruun.com bruger cookies til at udarbejde statistik over brugen af sitet.
Du kan altid slette cookies fra bechbruun.com igen.

  • Bech-Bruun nyhed
  • 08. juni 2012

Advokater fra Bech-Bruun udnævnt til voldgiftsmænd i Kina

Voldgiftskommissionen for den kinesiske by Xiamen har udnævnt partnere i Bech-Bruun Henrik Valdorf-Hansen og Carsten Pedersen til registrerede voldgiftsmænd. Voldgiftskommissionen er beliggende i byen Xiamen i den sydlige del af Kina. Kommissionen har opbygget et særdeles godt ry for sine professionelle og effektive voldgiftsydelser og er blevet et anerkendt voldgiftscenter ikke kun i Xiamen og andre kinesiske provinser, men også i andre retsområder.

Kommissionen beskæftiger 406 voldgiftsmænd fra Kina og andre lande. Henrik Valdorf-Hansen og Carsten Pedersen er de første europæiske voldgiftsmænd, som bliver registreret hos Voldgiftskommissionen i Xiamen.

Udnævnelsen af Henrik Valdorf-Hansen og Carsten Pedersen betyder, at de vil kunne fungere som voldgiftsmænd, når tvister skal afgøres i Kina. Udnævnelsen afspejler desuden det voksende samarbejde mellem kinesiske og danske handelspartnere, hvormed der bygges bro mellem Kina og Europa.

Udnævnelserne blev d. 21. juni 2012 også omtalt i Børsen.