- Bech-Bruun nyhed
- 09. oktober 2012
Bech-Bruun i front på det nordiske marked for M&A
Ny opgørelse over det nordiske M&A-marked placerer Bech-Bruun helt i front på antallet af transaktioner.
Det internationale ratingbureau mergermarket har netop offentliggjort deres opgørelse over det nordiske M&A-marked i perioden første til tredje kvartal 2012.
Bech-Bruun er den bedst placerede advokatvirksomhed i Norden inden for M&A målt på antal transaktioner og den højst placerede advokatvirksomhed i Danmark målt på transaktionsværdi.
Der er tale om 48 større transaktioner til en samlet værdi af 7.452 mio. EUR.
”Vi er stolte over mergermarkets’ opgørelse, der bekræfter, at vores specialisering inden for området har båret frugt,” siger managing partner Randi Bach Poulsen.
Placeringen skyldes blandt andet Energinet.dk’s køb af de ti regionale transmissionsselskaber, hvor Bech-Bruun har rådgivet Energinet.dk under hele forløbet. Derudover har salget af NKT Flexibles til National Oilwell Varco til en værdi af 3,8 mia. kr. og PAI Partners aftale med Novo A/S om at sælge sin 25.6% aktiepost i Chr. Hansen Holding for en samlet pris af kr. 4,1 mia. medvirket til placeringen.
I et europæisk perspektiv indtager Bech-Bruun en samlet 17. plads målt på antal transaktioner primært overgået af store internationale advokatvirksomheder med kontorer i mange lande. Den store opgang i forhold til sidste års 83. plads i Europa vidner om et dansk og nordisk marked i fremgang.
Se mergermarkets opgørelse her.
Læs også norske DN.no's artikel, hvor Randi Bach Poulsen er citeret i forbindelse med topplaceringen i mergermarkets opgørelse.