Accept af cookies på bechbruun.com

bechbruun.com bruger cookies til at udarbejde statistik over brugen af sitet.
Du kan altid slette cookies fra bechbruun.com igen.

  • Bech-Bruun nyhed
  • 12. oktober 2012

Bech-Bruun bidrager til ny håndbog: Cash Pooling and Insolvency - a practical global handbook

Cash pooling er et varmt emne i den globaliserede verden.

Virksomhedsledere, direktører, advokater, banker og finansielle institutioner har behov for at forstå, hvordan cash pooling-aftaler fungerer i deres egne jurisdiktioner og på tværs af landegrænser. Det er særlig relevant, når der i en selskabsgruppe, der samler sine likvider i samme selskab eller samme bank, indledes kreditorforfølgning, rekonstruktionsbehandling eller konkurs mod et eller flere selskaber herunder selskabet, der har fået samlet likviderne eller banken, der er kontoførende.

Den nye håndbog ”Cash Pooling and Insolvency: A Practical Global Handbook” udgivet af Globe Law and Business beskriver de praktiske og juridiske aspekter og konsekvenser af cash pooling-aftaler i og mellem 19 europæiske lande samt Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Japan, Kina, Mexico, Schweiz, Sydkorea og USA. Bogen behandler også konsekvensen af en parts insolvens i de pågældende jurisdiktioner.

Carsten CeutzMorten Krogsgaard og Arne Riis fra Bech-Bruun er forfattere til det kapitel i håndbogen, som beskriver de danske forhold omkring cash pooling-aftaler. Kapitlet behandler blandt andet de forskellige former for cash pooling-aftaler, der findes i Danmark og de juridiske krav, der gælder ifølge dansk lovgivning samt konsekvensen af en parts insolvens.

Du kan købe bogen på Globalawandbusiness.com