- Bech-Bruun nyhed
- 19. april 2012
Bech-Bruun advokat udpeget til Berlingske Talent Top100
Berlingske Business Magasin har igen i år udvalgt 100 talenter i Danmark – og Bech-Bruuns Johannes Grove Nielsen er ét af dem.
Berlingske vælger de 100 talenter på baggrund af en omfattende nominering fra virksomhederne i Danmark. Når de har de nominerede kandidater, vælger de talenter ud fra tre kriterier: Talentets faglige forudsætninger, ledelsesmæssige evner og resultater. Desuden lægger de vægt på anbefalinger fra nærmeste chef eller en tidligere chef.
Om Johannes Grove Nielsen skrives der:
"Når Johannes Grove Nielsen skal forklare, hvorfor han arbejder med sø-ret, starter han med at nævne en masse tal: Danske rederier ejer omkring tre procent af alle handelsskibe i verden. De kontrollerer omkring fem procent. De transporterer omkring ti procent af verdenshandelen.
"Jeg tror ikke, at alle er klar over, hvor vigtigt det her område er for Danmark," siger Johannes Grove Nielsen. Den samfundsmæssige betydning er en drivkraftfor hans engagement, og hans chef, partner Jes Anker Mikkelsen fra advokatfirmaet Bech - Bruun , uddyber: " Han engagerer sig i samfundet: Hvad er det, der får shipping til at være den lim, der får verdenshandlen til at hænge sammen? Der kan han godt være lidt filosofisk i sin tilgang," siger Jes Anker Mikkelsen .
Men også det internationale aspekt trækker i Johannes Grove Nielsen. Hans arbejdsdage kan begynde i Sø-og Handelsretten og ende i et fly på vej til New York. Netop i New York har han vundet en af sine største sejre: Da han sikrede det danske rederi The Containership Company beskyttelse i USA under sin rekonstruktion, da han for første gang fik de danske regler for rekonstruktion anerkendt som chapter 15 ved den føderale Bankruptcy Court i New York.
"Det var voldsomt spændende at være en del af," siger Johannes Grove Nielsen. B Johannes Grove Nielsen 35 år, senioradvokat, Bech-Bruun."