• Artikel

Hvornår skal der betales skat af erstatningsbeløb?

Af partner i Bech-Bruun, Anders Oreby Hansen

Bragt på Børsen den 6. september 2017.

KLUMME: Højesteret har i en afgørelse af 16. august 2017 taget stilling til den skattemæssige behandling af et erstatningsbeløb udbetalt for misligholdelse af en aftale vedrørende overdragelse af fast ejendom.

Sagen handlede om et erstatningsbeløb, som et selskab havde fået udbetalt som følge af et norsk selskabs misligholdelse af en aftale om overdragelse af faste ejendomme i dels Danmark og dels Norge.

Beskatning i Norge eller Danmark 
Højesteret fandt, at erstatningsbeløbet skattemæssigt skulle betragtes som fortjeneste ved afståelse af fast ejendom og derfor som udgangspunkt skulle medregnes til den skattepligtige indkomst for selskabet.

Spørgsmålet var herefter, om den del af erstatningen, som angik ejendommene i Norge, var undtaget fra beskatning i Danmark. Højesteret fandt her, at denne del ifølge Selskabsskatteloven ikke var undtaget beskatning, og at erstatningen herved var skattepligtig.

Landsretten og Højesteret var enige om, at erstatningsbeløbet skattemæssigt kunne anses som en fortjeneste ved afståelse af ejendommen og derfor som udgangspunkt skal medregnes til selskabets skattepligtige indkomst efter Ejendomsavancebeskatningslovens § 2.

Der, hvor vandene deler sig, er ved håndteringen af den del af erstatningssummen, der skal allokeres til tab på de norske ejendomme. Her fandt landsretten, at udgangspunktet skulle være, at indtægter og udgifter, som vedrører en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, ikke medregnes i den skattepligtige indkomst i Danmark. Tilfælde, hvor kildelandet frafalder beskatningsretten i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, er dog undtaget.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst
Ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst kan en fortjeneste, som en person/et selskab fra én stat - Danmark - erhverver sig ved f.eks. salg af fast ejendom i en anden stat - Norge - beskattes i den anden stat. Ifølge overenskomsten kan der ske beskatning i Danmark, hvis Norge på grund af sin lovgivning ikke medtager indkomsten i sin helhed ved beskatningen.

Under sagens behandling var det uklart, om Norge rent faktisk konkret havde frafaldet sin ret til beskatning. Landsretten mente derfor ikke, at det var bevist, at betingelserne for beskatning efter undtagelsesbestemmelsen var opfyldt.

Højesteret så dog anderledes på dette. Efter det, der var oplyst for Højesteret, blev det lagt til grund, at der ikke i norsk ret er lovgrundlag til at beskatte den del af erstatningen, der kan henføres til ejendommene i Norge.

Norge har dermed reelt frafaldet den ret til at beskatte erstatningen, som Norge har efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Konsekvensen heraf er, at erstatningen vedrørende de norske ejendomme ikke var undtaget fra beskatning efter Selskabsskattelovens § 8 og herved var skattepligtig til Danmark.

Højesteret har hermed fastslået, at Danmark har beskatningsretten i de tilfælde, hvor der opstår et skattemæssigt vakuum som følge af en anden stats manglende udnyttelse af en beskatningsret ved erstatningsudbetalinger.

Henset til den generelle udvikling, hvor der ikke ses med milde øjne på skattefrihed opstået som følge af "systemsammenstød", er konklusionen mindre overraskende, men afgørelsen er alligevel interessant, da den forholder sig til situationen, hvor en anden stat har en beskatningsret, som den ikke udnytter.

 

 

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik