• Academy Focus

Optimér din styring af komplekse kontrakter

Tid og sted
27. marts 2017 09:00 – 12:00, København
29. marts 2017 09:00 – 12:00, Aarhus

Optimer din styring af komplekse kontrakter

I samarbejde med rådgivnings- og konsulentvirksomheden Gestion inviterer vi til seminar om kontraktstyring. Vi sætter fokus på, hvordan du proaktivt kan optimere styringen af komplekse kontrakter i hverdagen, så du får et samlet overblik over alle forpligtelser og rettigheder og dermed sparer tid og ressourcer samt sikrer dine rettigheder.

Kontraktstyring er en vigtig disciplin for alle virksomheder og offentlige myndigheder. På dette seminar får du input til at forbedre interne processer i forbindelse med kontraktstyring og et overblik over de mange forskellige forpligtelser og opgaver, så du nemmere kan navigere rundt og optimere din daglige kontraktstyring.

Vi stiller skarpt på:

Den juridiske ramme
Ofte bruges der mange ressourcer på at forhandle komplekse kontrakter, og naturligvis er indholdet væsentligt. Men den praktiske gennemførelse af og opfølgning på kontrakten er faktisk ligeså afgørende. Vi gennemgår de juridiske regler, der medfører, at kontraktstyring bør prioriteres mindst ligeså højt som selve kontrakten.

Operationalisering
Vi ser på, hvordan du styrer komplekse kontrakter, hvad der skal følges op på og hvem, der skal følge op. Fx er det vigtigt at gennemgå kontrakten grundigt, så parternes rettigheder og forpligtelser synliggøres, og der efterfølgende kan opstilles en række opfølgningspunkter.

Opfølgning
Vi kommer ind på, hvordan du bedst muligt følger op på komplekse kontrakter i hverdagen. Vi ser på, hvordan du indsamler indberetninger fra relevante aktører og via statusrapporter kan udarbejde dokumentation.

Issues og tvister
Vi gennemgår, hvordan issues og tvister kan identificeres og håndteres proaktivt, så de ikke udvikler sig, men hurtigt bliver afdækket og løst. Vi ser også på, hvilke mekanismer der kan anvendes for at finde en løsning kombineret med dokumentation og operationalisering af forløbet.

Undervisningen tæller tre lektioner i den lovpligtige efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige og henvender sig til in-house jurister, contract managers og andre, der beskæftiger sig med kontrakter.

Tilmelding 
Tilmeld dig til kurset via tilmeldingsfunktionen på denne side senest den 20. marts 2017.

 

Vi glæder os til at se dig.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 25 08 99 44
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik