Er afholdt: Cyber risk i shippingbranchen

Tid og sted
11. september 2017 15:30 – 17:30, København
Cyber risk i shippingbranchen - Bech-Bruun

Flere internationale shippingvirksomheder har for nylig været udsat for spektakulære it-angreb. Få indsigt i risikoen, juraen og forsikringsmulighederne ved cyber risk inden for shipping.

Cyber risk er en stigende trussel inden for alle dele af erhvervslivet, men senest har der været særlig fokus på shippingbranchen efter en række spektakulære angreb på internationale shippingvirksomheder.

Cyberkeel, Edge og Bech-Bruun er derfor gået sammen om at holde et eftermiddagsseminar, hvor du kan høre om truslen for cyber risk inden for shipping, juraen på området og hvilke muligheder virksomheder har ved et eventuelt angreb.

Vi starter med et oplæg om, hvilke erfaringer der er på området. Johannes Grove Nielsen fortæller om en række sager fra udlandet, hvor hackere har overtaget pinkoder og derved sat sig i besiddelse af gods. Hvilke juridiske udfordringer medfører dette for shippingbranchen?

Herefter vil Lars Jensen fra Cyberkeel og Michael Weber fra Edge tale om henholdsvis det digitale trusselsbillede for shippingbranchen og de forsikringsmæssige udfordringer forbundet hermed.

Der er registrering og kaffe fra kl. 15.00, og vi slutter dagen af kl. 17.30 med snacks og vin.

Vi glæder os til at se dig og eventuelle kolleger til et inspirerende eftermiddagsseminar.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik