Nordzucker køber Danisco Sugar
Nordzucker har indgået en aftale med Danisco om købet af Danisco Sugar for en samlet købesum på ca. 6,2 milliarder kr.
Transaktionen
Den danske producent af sukker og bioethanol, Danisco Sugar A/S, og dets datterselskaber, overtages af tyske Nordzucker. Danisco Sugar har sukkerproduktion i Danmark, Sverige, Finland, Litauen og Tyskland og leverer sukker og sukkerroefrø til flere europæiske lande.
Danisco Sugar-koncernen erhverves for en kontant købesum på 5,6 milliarder kr. (enterprise value) med tillæg af ca. 600 millioner kr. fra salg af EU-sukkerkvoter.
Handlen er betinget af godkendelser fra konkurrencemyndighederne og aktionærerne i Danisco, og den forventes gennemført inden for seks måneder.
Nordzucker AG
Tyske Nordzucker AG er en af Europas førende producenter og leverandører af sukker, foder og bioethanol og omsætter for ca. 1,3 milliarder euro på det europæiske marked. Nordzucker er delvist ejet af sukkerroedyrkere og producerer sukker på sine fabrikker i Tyskland, Polen, Slovakiet og Serbien og har ca. 2.900 medarbejdere.
Bech-Bruuns rådgivning
Bech-Bruun har rådgivet Nordzucker i hele processen, fra de første forberedelser frem til aftaleindgåelsen. Under auktionsprocessen har Bech-Bruun gennemført juridisk due diligence af de danske selskaber i Danisco Sugar-koncernen og koordineret due diligence i udlandet.
Bech-Bruun har også rådgivet i forbindelse med kontraktsforhandlingerne, i samarbejde med Nordzuckers finansielle rådgivere.
Niels Kornerup
|