Vindmøller og vedvarende energi
Vindenergi og anden vedvarende energi kan i vidt omfang anvendes i stedet for fossile brændstoffer - olie, gas og kul. Når det sker, begrænses udledningen af CO2 (kuldioxid) og andre drivhusgasser og dermed også faren for klimaændringer, der kan have en række negative virkninger. Desuden bliver der mindre behov for import af fossile brændstoffer og tilsvarende større forsyningssikkerhed.
Vedvarende energi har derfor stadig større betydning. Endvidere findes efterhånden en række regler, der understøtter produktion, transport og anvendelse af vedvarende energi. Nogle af reglerne findes i lov om fremme af vedvarende energi, som trådte i kraft den 1. januar 2009. Loven regulerer først og fremmest vindenergi, men omfatter også vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme.
Vi rådgiver blandt andet om:
- etablering og drift af havvindmølleparker, herunder tilladelser, miljøundersøgelser og aftaler med leverandører og tjenesteydere
- etablering og drift af bølgeenergianlæg, herunder tilladelser, miljøundersøgelser og aftaler med leverandører og tjenesteydere
- særligt forhold vedrørende offshore anlæg til produktion af vedvarende energi, herunder regler og aftaler om ejendomsret, pant, andre sikkerhedsrettigheder og finansiering samt international ret og havret (bl.a. FN's havretskonvention og internationale miljøretskonventioner)
- etablering og drift af vindmøller på land, herunder tilladelser, miljøundersøgelser, aftaler med leverandører og tjenesteydere, naboerstatning for værditab på fast ejendom og lokale beboeres køberet til vindmølleandele
- lov om fremme af vedvarende energi og andre regler om vedvarende energi
- projekter, virksomhedshandler og aftaler vedrørende vedvarende energi
- tilskudsordninger vedrørende vedvarende energi
- solenergi og solenergianlæg
- geotermisk energi og geotermiske anlæg
- biobrændsel og biobrændstoffer
- affaldsforbrænding
- grøn strøm og grønne certifikater (VE-certifikater)
- intelligente elnet og ‑systemer (smart grids)
|