Energiklage- og retssagsbehandling


Myndighedsstruktur

Der er fastlagt en særlig myndighedsstruktur inden for energiområdet, hvor afgørelser der i 1. instans er truffet af eksempelvis Energitilsynet eller Energistyrelsen kan indbringes for Energiklagenævnet.

 

Det betyder, at sager på energiområdet ofte kan vare lang tid – til gene for de involverede parter.

 

Specialviden

Bech-Bruun har stor erfaring med rådgivning i forbindelse med myndighedsbehandling inden for energiområdet. Vi lægger vægt på at sikre, at der så hurtigt som muligt opnås en endelig afklaring af klienternes retsstilling. Vi fokuserer derfor på løsninger, hvor klagesager undgås og begrænses.

 

Vi har både branchekendskab og stor procedureerfaring på området. Vi yder derfor kompetent og løsningsorienteret rådgivning i klagesager og ved en eventuel indbringelse af tvister for domstolene eller voldgiftsretter.

 

Vores rådgivning omfatter bl.a.:

  • analyse og rådgivning for at sikre de rigtige løsninger uden konflikter
  • rådgivning ved myndighedsbehandling og eventuel behandling af sager ved Energitilsynet eller Energiklagenævnet
  • forberedelse af eventuelle klagesager, herunder sikring af at sagerne oplyses korrekt, og at de rigtige synspunkter og beviser lægges frem
  • medvirken til både skriftlig og eventuel mundtlig forhandling for Energitilsynet og Energiklagenævnet
  • rådgivning om og førelse af retssager ved de almindelige domstole og ved voldgift




TIL TOP PRINT
Kontakter

Partnere

Per Hemmer >

Advokater

Agnete Nordentoft >
Kristian Raun Larsen >