Energi og forsyning
Specialiseret brancheteam
Bech-Bruuns brancheteam for Energi og forsyning er specialiseret i rådgivning af offentlige og private energi- og forsyningsvirksomheder. Vi har en bred erfaring med rådgivning inden for området, der er under konstant udvikling og får stadig større betydning i Danmark og internationalt. I brancheteamet arbejder vi sammen på tværs af faglige kompetencer for at give vores klienter de bedste løsninger.
Faglig viden og branchemæssig indsigt
Vores faglige viden og branchemæssige indsigt er opbygget gennem mange års rådgivning af de største danske aktører på området. Vi lægger vægt på altid at have en fuldt opdateret viden om energi og forsyning, så vi kan indgå i en tæt dialog med klienten. Det er vejen til at skabe udvikling og resultater.
Inden for områderne affald, vand og spildevand stilles der løbende øgede krav til effektivitet og selskabsgørelse. Vi rådgiver kommuner og virksomheder inden for området om, hvordan de bedst kan opfylde disse krav og i øvrigt drive virksomhed i overensstemmelse med gældende regler.
Videndeling
Vi lægger stor vægt på videndeling med vores klienter og samarbejdspartnere. Bech-Bruun udsender nyhedsbreve, hvori vi omtaler emner, der har særlig betydning for energi- og forsyningsvirksomheder.
Bech-Bruun udgiver ni gange om året e-nyhedsbrevet Bech-Bruun Update, som blandt andet indeholder oplysninger om de seneste nyheder, lovændringer og afgørelser på energi- og forsyningsområdet. Vi skriver også artikler og holder foredrag om energi og forsyning.
Vi har særlig ekspertise inden for følgende områder:
- Affaldsforbrænding
- Fjernvarme og anden varmevirksomhed
- Fjernkøling – District Cooling
- Elforsyning
- Gas, olie og andre råstoffer
- Vand- og spildevandsforsyning
- Etablering af offentlige forsyningsvirksomheder
- Overdragelse af energivirksomheder
- Klage- og retssagsbehandling om energi
|