En studerende fortæller

For mig var Bech-Bruun et sted, jeg rigtig godt kunne tænke mig at arbejde. Dels havde jeg hørt meget positivt fra andre, som arbejder hér, dels tiltalte den høje grad af specialisering mig.

Jeg nyder fagligheden, ansvaret og udfordringerne i det daglige arbejde. Opgaverne er afvekslende, og jeg arbejder både med områder, hvor jeg kan bruge min teoretiske viden fra universitetet i praksis, og nye områder som jeg ikke havde kendskab til, før jeg startede hos Bech-Bruun.

Jeg er tilknyttet Offentlig Virksomhed, men arbejder også med opgaver inden for formueretten og det selskabsretslige område. Jeg sætter pris på at stifte bekendtskab med flere fagområder, og synes det er positivt, at man som stud.jur. har mulighed for at rokere faggruppe.

Jeg kan godt lide det internationale aspekt hos Bech-Bruun, eksempelvis at der støttes op omkring udlandsophold. Det er noget, som jeg selv påtænker at benytte mig af. Derudover sætter jeg pris på muligheden for at deltage på kurser i Bech-Bruuns eget Academy, hvilket er med til at underbygge den høje kvalitet, som jeg mener Bech-Bruun står for.

Endelig er det afgørende for mig, at Bech-Bruun er et sted med højt til loftet, hvor forskellighed er værdsat, og hvor vi som medarbejdere har det godt. Det er forventet, at vi yder et godt stykke arbejde, men til gengæld sørges der også godt for os. Udover god og ernæringsrigtig mad i kantinen bliver der også støttet op om sunde aktiviteter som fx DHL-løb og fitness - og alle medarbejdere får tilbudt et årligt sundhedstjek.

Kontaktperson

Timm Braun
Stud.jur.
Aarhus


Kontaktinformation
T +45 72273089
E tin@bechbbruun.com