Fuldmægtig

Det er vigtigt, at du kommer godt fra start i din uddannelse som fuldmægtig og oplever dit uddannelsesforløb som en god og lærerig tid hos os. Du vil opleve, at vi har stor interesse og fokus på dig og din uddannelse.

Inden du starter, vil du blive kontaktet af en HR-konsulent, så I sammen kan drøfte, hvilken faggruppe du kan starte i, og vi forsøger i videst muligt omfang af opfylde dine ønsker. Du rokerer faggruppe efter 1½ år for at sikre bredden og kvaliteten i din juridiske viden, som er vigtig for at blive en dygtig advokat.

Som fuldmægtig får du fra start tilknyttet en fuldmægtigansvarlig, som skal sikre, at du falder godt til i faggruppen både socialt og fagligt.

Du skal løse konkrete sager i din faggruppe, som du får fra partnerne eller din fuldmægtigansvarlige. Arbejdsopgaverne varierer i størrelse og kompleksitet inden for faggruppens arbejdsområder.

Du vil både komme til at lave selvstændig sagsbehandling og sagsbehandling som led i et større sagskompleks, hvor du skal samarbejde med én eller flere jurister.

Som helt ny fuldmægtig vil du typisk opleve en begrænset klientkontakt, men du vil blive introduceret til, hvordan du varetager kontakten til klienter. Dette sker blandt andet ved, at du deltager i klientmøder sammen med en advokat. Målet er, at du som mere erfaren fuldmægtig kommer til at stå for møder med klienter i sager, som du behandler selvstændigt.

Kontaktpersoner


Tine Barlebo Rasmussen
HR-konsulent, København

 JEC

Jette Clavel
HR-konsulent, København

 


Marianne Frederiksen
HR-konsulent, Aarhus