STRETCH – Unfolding Talent. Together. Kompetenceudvikling for advokater i Bech-Bruun

Undervisning i ledelse, samarbejde og klientindsigt på Judge Business School ved University of Cambridge, viden om økonomiske analyser, forhandlingsstrategier, forretningsmodeller og PRINCE2 ® certificering i projektledelse. Advokater i Bech-Bruun bliver med et skræddersyet, seksårigt ledelses- og uddannelsesprogram endnu bedre rustet til at møde de forandringer, der påvirker både advokatbranchen og de markeder, vores klienter agerer i.

Alle 1.-6. års advokater i Bech-Bruun er omfattet af STRETCH-programmet og får med uddannelsen en gradvis og systematisk opbygning af kompetencer, der understøtter Bech-Bruun modellens adfærdsparametre, de såkaldte Bech-Bruun parametre:

  • Flid & Arbejdsstil
  • Klienter
  • Ledelse & Samarbejde
  • Corporate & Omdømme.

STRETCH er udformet og opbygget på baggrund af Bech-Bruun parametrene og de ansvarsområder og udfordringer, du som advokat har i Bech-Bruun, jf. din aktuelle anciennitet.
Ved at følge undervisningen i STRETCH bliver du godt klædt på i forhold til de performancekrav, der understøtter din karriere i Bech-Bruun.

STRETCH-metoden 
De enkelte fag og emner i STRETCH er således bygget op om vores Bech-Bruun parametre og performancekrav. 

Derfor er det et vigtigt element i STRETCH, at alle undervisere evaluerer både den enkelte deltager og holdet samlet. På den måde sikrer vi en værdiskabende feedback af deltagelse, udbytte, niveau, faglighed og engagement. 

HR og faggruppeledere orienteres løbende om deltagelse i forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS). 

MUS
Som advokat bliver der stillet store krav til din arbejdsindsats og specialisering. En gang om året bliver du derfor inviteret til MUS, hvor du sammen med dine nærmeste samarbejdspartnere samler op på året, der gik, får feedback på din indsats og drøfter dine udviklingsmuligheder og fremtidige karrieremål. 

Summer School
I Bech-Bruun har vi et højt internationalt niveau og er dagligt i kontakt med udenlandske klienter og samarbejdspartnere. Derfor er gode engelskkundskaber hos vores medarbejdere afgørende. Vi tilbyder 3. års fuldmægtige og yngre advokater at komme på Summer School i et engelsktalende land og støtter med ferie og tilskud til opholdet.

Videreuddannelse
Bech-Bruun støtter din løbende kompetenceudvikling, både gennem STRETCH og øvrige tilbud i Bech-Bruun Academy eller gennem eksterne kurser i Danmark eller udlandet. Ønsker du for eksempel at læse en LLM, har du mulighed for at få orlov samtidig med, at du optjener anciennitet i Bech-Bruun.

 
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik