Transport
Udfordringer og behov
Transport af gods er en kompliceret og ofte sammensat proces, der involverer mange aktører. Dette gælder, uanset om transporten udføres ad landevejen, luftvejen eller til søs. Transportopgaverne foregår ofte mellem flere lande, og de regler, der regulerer dem, er derfor baseret på internationale konventioner. Det er vigtigt for både ladningsejere og transportører, at leverancer fremkommer rettidigt og ubeskadigede, og risikoen for en konflikt er derfor til stede ved enhver transportopgave. Dette understreger behovet for en klar afgrænsning af den enkelte aktørs opgaver og dermed af hans mulige ansvar.
Hvordan kan vi hjælpe
Vi har omfattende erfaring med at rådgive både transportvirksomheder, transportkøbere og deres forsikringsgivere om den mest hensigtsmæssige afgrænsning af deres pligter for derigennem at sætte dem i stand til bedst muligt at vurdere deres risici. Gennem vores netværk samarbejder vi med førende internationale transportadvokater, og vi kan derfor give vores klienter den bedst mulige bistand, uanset hvor i verden de bliver involveret i en konflikt.
Vi tilbyder rådgivning inden for bl.a.:
• Salgs- og leveringsbetingelser
• Konfliktløsningsklausuler, herunder lovvalg og værneting
• Tvistbehandlinger
• BEST (Bech-Bruun Emergency Services Team)
• Forsikringsvilkår