Miljø
Udfordringer og behov
EU-direktiver, der vurderer projekters påvirkninger af omgivelserne, har været i kraft længe. Opmærksomheden omkring dem er dog støt stigende. Det samme er erkendelsen af, at reglerne stiller krav om mere indgående vurderinger. Dertil kommer, at vurderingerne skal foretages i flere sager end tidligere. Det gør myndighedsgodkendelserne mere omfattende, ligesom risikoen for omgørelser og hjemvisninger via klage til Natur- og Miljøklagenævnet er stigende. Udfordringen består i at kunne forudse, hvilke myndighedskrav nuværende aktiviteter og fremtidige aktiviteter vil blive stillet over for.
Hvordan kan vi hjælpe
Vi har indgående erfaring med at rådgive virksomheder og offentlige myndigheder. Det betyder, at vi har meget stor indsigt i myndighedsprocesserne. Vi har også et stort netværk blandt myndighedssagsbehandlere, som vi trækker på ved komplekse sager. Desuden er vi meget engageret i miljøområdet og har mange års erfaring på området. Endelig har vi spidskompetencer inden for husdyrgodkendelsesområdet. Vi deltager i en række netværk som fx DI's Miljøudvalg og DI’s Miljøchefforum. Det sikrer, at vores miljøjuridiske forståelse passer sammen med den virkelighed, som virksomheder og myndigheder fungerer i.
Vi tilbyder rådgivning inden for bl.a.:
• International miljøret
• Havmiljø
• Affald
• Jordforurening
• Naturbeskyttelse
• Spildevand
• VVM og miljøbeskyttelse
• Husdyrbrug
• Miljøforvaltningsret
• Planregulering