Konfliktløsning
Udfordringer og behov
At blive involveret i en konflikt med en samarbejdspartner eller en udenforstående er ubehageligt for enhver virksomhed. Konflikten lægger beslag på mange ressourcer, internt som eksternt, og repræsenterer en tidsmæssig og økonomisk usikkerhed, som må bringes ud af verden så hurtigt og omkostningseffektivt som muligt. Virksomhedens ledelse må derfor også have konstant fokus på at forebygge, at konflikter i det hele taget opstår.
Hvordan kan vi hjælpe
Bech-Bruuns afdeling for konfliktløsning tæller en række højt kvalificerede specialister med omfattende erfaring i procedure både for de øverste domstole og voldgiftsretter samt administrative klageorganer. Vi har også et indgående kendskab til alternativ konfliktløsning, som fx mediation og retsmægling. Vi har tætte kontakter til førende procedurespecialister i udlandet, så vi kan sikre vores klienter en optimal betjening, uanset i hvilken jurisdiktion deres sag skal behandles.
Gennem vores samarbejde med Bech-Bruuns øvrige afdelinger, navnlig inden for M&A og Arbejdret sikrer vi, at kontrakter om virksomhedsoverdragelser og ansættelseskontrakter med ledende medarbejdere indeholder skræddersyede konfliktløsningsmodeller. I større eller komplicerede sager arbejder vi sammen med den pågældende afdeling med henblik på at sikre, at sagen behandles bedst muligt, både materielt og processuelt.
Vi tilbyder rådgivning inden for bl.a.:
• Lovvalgs- og jurisdiktionsklausuler i internationale kontrakter
• Konfliktløsningsmodeller
• Procesrisikovurdering
• Mediation og retsmægling
• Fuldbyrdelse af trufne afgørelser her i landet og i udlandet
• Forligsovervejelser