Accept af cookies på bechbruun.com

bechbruun.com bruger cookies til at udarbejde statistik over brugen af sitet.
Du kan altid slette cookies fra bechbruun.com igen.

Corporate Social Responsibility (CSR)

Udfordringer og behov
Samfundsansvar – Corporate Social Responsibility – har i de senere år fået større bevågenhed og påkaldt sig interesse i virksomhedernes topledelse. Større virksomheder er i dag forpligtet til at rapportere om deres samfundsansvar og andre virksomheder har frivilligt underkastet sig et rapporteringskrav, fx ved at tilslutte sig UN Global Compact. Øget samhandel med nye lande som Kina og Indien og brug af underleverandører og samarbejdspartnere i disse lande har givet nye udfordringer og skærpet fokus i relation til bl.a. overholdelse af arbejdstagerrettigheder, korruption, miljø og risk management. Vi oplever derfor et stigende behov og ønske om at få gennemgået eksisterende forretningsgange, retningslinjer, aftale- og medarbejdervilkår mv. for at få CSR integreret og forankret i den daglige forretning og drift. Virksomheders frivillige CSR-initiativer og ”soft law” omdannes i stigende grad til lovgivning og bekræfter dermed tilknytningen mellem jura og CSR.

Hvordan kan vi hjælpe
Som advokatvirksomhed er CSR særligt interessant i forhold til vores rådgivning og specifikke kernekompetencer inden for eksempelvis virksomhedsoverdragelser, compliance, arbejds- og ansættelsesret, energi og forsyning og vores Chinese Desk.

Vi leverer bæredygtig juridisk rådgivning og tager udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel og kommercielle målsætninger, så vores rådgivning målrettes virksomhedens konkrete behov og risikoprofil.

Som advokat lægger vi stor vægt på at følge tendenserne, blandt andet ved at deltage aktivt i netværk og arbejdsgrupper om CSR, hvor vi opsamler og deler viden og erfaringer. Vi er fx medlem af DI's CSR-netværk.

Vi tilbyder rådgivning inden for bl.a.:
• Udarbejdelse af leverandørklausuler og -kodeks mv.
• CSR-due diligence ved indgåelse af joint ventures og andre samarbejder
• CSR-due diligence ved virksomhedsopkøb og investeringer
• Udarbejdelse eller gennemgang af medarbejderretningslinjer mv.
• Anti-korruption og bekæmpelse af bestikkelse samt håndtering i forhold til medarbejdere
• Udarbejdelse og implementering af CSR-strategi og –politikker, whistleblower-ordninger mv.

Læs mere Bech-Bruuns anti-korruptionsprogram for virksomheder i folderen: Anti-korruption - at vælge den rigtige vej