Life Science og medico
Udfordringer og behov
Life Science og medico området er underlagt stadigt mere omfattende regulatoriske regelsæt både i forhold til aktiviteter og produkter. Herudover må virksomhederne forholde sig til beskyttelse af immaterielle rettigheder og markedsføringen af produkter samt det løbende behov for kapitalfrembringelse som følge af de enorme forskningsomkostninger. Endelig er der spørgsmålet om håndtering af produktansvar samt konkurrenceretlige forhold som følge af samarbejdet mellem forskellige aktører.
Hvordan kan vi hjælpe
Vi har specialister inden for de områder, som life science og medico-virksomheder og -investorer efterspørger rådgivning om. I særdeleshed har vi særligt kendskab til de immaterielretlige forhold, fx markedsføring og forhandling af lægemidler, medicinsk udstyr og kosmetiske produkter, patenter samt parallelimport af lægemidler. Herudover har vi betydelig erfaring med at føre forbuds-, gyldigheds-, krænkelses- og produktansvarssager.
Vi bistår danske og udenlandske virksomheder inden for lægemiddel- og biotekområdet såvel som i forbindelse med opkøb af eller investering i life science/Medico-virksomheder.
Vi tilbyder rådgivning inden for bl.a.:
• Regulatoriske forhold
• Immaterielle rettigheder
• Markedsføring
• Kliniske forsøg
• Licens-, forsknings- og udviklingsaftaler
• Medicinsk udstyr
• Produktansvar
• Kapitalfrembringelse
• EU- og konkurrenceret
• Internationale skatteforhold