Den finansielle sektor
Udfordringer og behov
Vilkårene for drift af pengeinstitutter og andre finansielle institutioner har gennemgået væsentlige ændringer. De ændrede internationale forhold har betydet en tættere regulering af sektoren. Det gælder både i relation til samfundet – krav til soliditet, solvens mv. – og i relation til kunderne – krav til dokumentation for kundekendskab og -rådgivning mv. Sektoren befinder sig midt i en konsolideringsproces, som må forventes at vare flere år endnu. Alt dette har bevirket en intensiveret dialog med tilsynsmyndighederne, øget fokus på kapitalfremskaffelsesmuligheder og skærpede krav til tilrettelæggelsen af større engagementer og opfølgning på problematiske kundeforhold. Sektoren oplever behov for rådgivning om både regulatoriske og kommercielle forhold.
Hvordan kan vi hjælpe
Vi rådgiver både større og mindre finansielle institutioner om kapitalfremskaffelse og andre regulatoriske forhold og har medvirket ved etableringen af finansierings- og sikkerhedsstrukturer i komplicerede engagementer samt været involveret i flere købs- og salgsprocesser. Når det gælder problematiske engagementer, bistår vi med at tilrettelægge og gennemføre den kommercielt bedst mulige løsning ved salg, rekonstruktion eller afvikling. Vi har også stor erfaring i at rådgive udenlandske finansielle institutioner om forholdene på det danske finansielle marked og om opfølgning på danske engagementer.
Vi tilbyder rådgivning inden for bl.a.:
• Kapitalfremskaffelse (prospekter, programetablering- og opdatering, obligationsudstedelser mv.)
• Kontakt til tilsynsmyndighederne
• Syndikerede lån og anden finansieringstilrettelæggelse
• Omstrukturering af nødlidende engagementer
• Garantier og sikkerhedsstillelse
• Strukturerede produkter
• Derivat-transaktioner
• Ansøgning om medlemskaber af børser og clearing-houses
• Projektfinansiering
• Securitisation-transaktioner
• Skatteforhold